Case

En grønnere profil hos Ejner Hessel

En grønnere profil hos Ejner Hessel

“Energibesparelser, bæredygtighed og en grønnere profil var de triggende faktorer for at indgå i projektet.” fortæller Morten Christensen, Kvalitetschef, Ejner Hessel

Bilforhandleren Ejner Hessel har et ønske om løbende at implementere løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. Løsningerne skal både driftssikre og samtidig give et positiv økonomisk bidrag til virksomheden. I sommeren 2020 blev virksomheden introduceret til ELFORSK projektet PEKIVE, og i fællesskab med Vitani, blev afdelingen i Tilst identificeret som en mulig demonstrationsbygning for projektet.  

 

Driftsstabil løsning til varmestyring sikrer en energieffektiv drift

Ejner Hessels afdeling i Tilst består af både et salgsareal og værksteder med gulvvarme og store vinduespartier samt kontorer og værkstedsfaciliteter. Ejendommens tekniske anlæg styres af et såkaldt CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring).  

Udfordring

Ejendommen består af både salgslokaler med store vinduespartier samt kontorer og værkstedsfaciliteter, hvor nogle er med gulvvarme. Dette skaber ofte udfordringer for den traditionelle CTS-styring, som ikke medtager vejrudsigten og bygningens påvirkning af vind og vejr, da gulvvarmen er meget langsom til at regulere varmen i lokalerne. Ejner Hessel havde et ønske om at etablere en driftssikker og økonomisk forsvarlig løsning, der samtidig bidrog til et bedre indeklima for kunder og medarbejdere. 

Løsning

Ejner Hessels nye varmestyring blev lagt oven på ejendommens eksisterende CTS-anlæg, der således er bibeholdt. Den nye selvlærende varmestyring, sørger døgnet rundt for at regulere varmen ud fra vejrudsigten. Her tages der hensyn til blandt andet solindfald, vindretning, vindhastighed og udetemperatur de kommende 24 timer. Tidligere har varmestyringen været reguleret statisk alene på baggrund alene af ude- og rum temperaturmålinger. 

I takt med at der bliver flere muligheder for at opvarme bygningen med billig og fossil-fri energi, vil løsningen kunne styres ud fra disse parametre, og vil således kunne minimere opvarmningens CO2-udledning på en intelligent måde.

Resultater

Den selvlærende varmestyring har indtil nu medført en højere komfort, da temperaturen i rummet kan holdes mere jævnt. Der forventes en CO2-besparelse på ca. 15 % om året.