Case

Selvlærende varmestyring til logistikcenter skaber gode resultater

PostNord FAC Fredericia

“På baggrund af den gode performance vi har oplevet med den prædiktive styring på postcentret i Silkeborg, har vi høje forventninger til resultaterne i Fredericia” fortæller Henrik Seemann, Bygningsansvarlig hos PostNord i Danmark

Siden 2019 har PostNords logistikcenter i Silkeborg haft en selvlærende varmestyring, hvor opvarmningssystemet løbende lærer ejendommens rytme at kende, og samtidig tager hensyn til vejrudsigten i form af blandt andet solindfald, vindretning, vindhastighed og udetemperatur. På baggrund af den gode performance i Silkeborg har PostNord fået implementeret den selvlærende varmestyring på Sydjyllands Postcenter i Fredericia. Dette er sket som en del af ELFORSK-projektet PEKIVE, der handler omkring energifleksibilitet i større bygninger.

Selvlærende varmestyring til logistikcenter skaber gode resultater

PostNord har et mål om at energieffektivisere virksomhedens bygninger. Ét af disse initiativer er at arbejde med nye digitale teknologier til at understøtte driftspersonalets hverdag og samtidig forbedre energieffektiviteten og arbejdsmiljøet.

Udfordring

Driften af logistikcentrene i Silkeborg og Fredericia varetages af én person, der samtidig også har haft andre opgaver. For at frigive mere tid til andre kerneopgaver for driften, var der derfor at ønske om, at justeringen af varmestyringen kom til at ske mere automatisk og dynamisk for at sikre gode produktionsforhold.

Løsning

Logistikcentrets varmeanlæg fik integreret en ny selvlærende varmestyring, hvor varmetilførslen til de enkelte rum løbende tilpasses og justeres i forhold til brug, solindfald, vindhastighed, vindretning og udetemperatur. Løsningen lærer brugsmønstrene at kende i bygninger, og sørger for, at der ikke bruges mere energi end nødvendigt for at sikre et godt arbejdsklima og optimale produktionsforhold. 

Forventede resultater

Der forventes en reduktion i varmeforbruget med 15 % om året – dette på trods af at forandringer i produktionen har medført øget trafik ind og ud ad portene (større varmetab) og reduceret varmetilskud fra produktionsudstyret.  Derudover er temperaturen hævet indendørs for at sikre et bedre arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte.